|
Den gamle Centralgård i Store Vildmose er den eneste Økologiske Landbrugsskole her i landet med egen mælkekvote.
Efterskolen skal hjælpe piger og drenge mellem 14 og 18 år, som har svært ved at læse, til at finde deres vej gennem labyrinten af fremtidens krav og muligheder. Og der ér et stort behov for skolen.
Undervisningen omfatter landbrug, træ og metal, tekstil og køkkenværksted samt en vifte af kreative fag og friluftsliv. - Kreative fag indeholder fordybelse og fantasi.
I hverdagen tager eleverne del i madlavning, rengøring, vedligeholdelse af gården og 24 hektar jord samt hjælpe til i dens drift med jordbrug, heste, køer, får, grise og høns. |
|