|
Vildmosekartoflens gode smag og høje kvalitet, kommer fra den gode jord i højmosen, og de særlige regler der gælder for avlen, for at en kartoffel kan kalde sig en Vildmosekartoffel.
De gode jordbundsforhold i Vildmosen skyldes at Store Vildmose er en højmose. Højmosen udgøres af et op til 5 meter tykt spagnumlag, der giver en helt særlig grobund for kartofler. Det “lukkede” system, hvor vandet kommer fra nedbøren og ikke fra grundvandet, giver en “sur” jodbund, der giver en god konserveringsevne, og giver Vildmosekartoflerne deres tynde, fine skræl og fantastiske smag.
Kvalitetscertificeringen sikrer, at kartoflen er dyrket i det særlige geografiske område der kaldes Store Vildmose, og som er kendetegnet ved den humusholdige jord. Desuden er der også særlige krav til dyrkning og sortering af kartoflen. |
|